# Julefest i julemandens by – Nancys julemarked fylder hele byen

- Link: https://frankrig.nu/julefest-i-julemandens-egen-by-nancys-julemarked-fylder-hele-byen/
- Udgivet: 2025-11-26T11:20:32+00:00
- Forfatter: FRANKRIG . NU

Hvert år, fra november til begyndelsen af januar, tændes tusindvis af lys i Nancy,
hovedstaden i Lorraine. Byen ryster den klassiske franske elegance af sig for en
stund og forvandles til skueplads for en af Europas mest unikke og hjertelige vinterfestivaler:
_Fête de la Saint-Nicolas._

Sankt Nikolaus – mange steder kendt som Santa Claus, julemanden – er her mere end
blot en tykmavet skorstenskravler – han er manden, der overvandt det onde, og som
fortsat holder fast i en bizar og elsket legende om en blodtørstig slagter.

I Nancy er han slank og uden pude på maven, har rød bispehue i stedet for nissehuse,
men han har dog langt hvidt skæg.

### Han afslørede massemorderen

Legenden fortæller om tre små drenge, der blev myrdet, skåret i stykker og gemt 
i en salttønde af en ond slagter (_le boucher_).

## 󠀁[Læs om markedet på Nancys website](https://www.nancy-tourisme.fr/evenements/fete-de-la-saint-nicolas/)󠁿

Sankt Nikolaus opdagede tønden, og med et mirakuløst tegn bragte han drengene tilbage
til livet. Den makabre historie er nøglen til festivalens charme og sikrer, at Saint
Nicolas’ popularitet er på rockstjerne-niveau i denne del af Frankrig.

Saint Nicolaus er skytshelgen for Lorraine, og festivalen kulminerer omkring den
6. december. Dagen er baseret på en blanding af kristen barmhjertighed og lokal 
folklore. I Lorraine hyldes Sankt Nikolaus ikke kun for at have reddet sømænd, men
for at have udført et gruopvækkende mirakel:

### Lys og flotte parader

I 2025 falder de største festligheder i Nancy i weekenden fra fredag den 5. december
til søndag den 7. december, hvor byens hjerte forvandles til en gigantisk scene.

Festivalen starter officielt med åbningen af julemarkedet, Saint Nicolas-markedet,
der spreder sig over flere pladser i byens smukke centrum. Markedet byder på traditionelt
_pain d’épices_ (krydderkage), håndværk, juletingester og naturligvis rigelige mængder
af _vin chaud_ (den gode, franske gløgg).

Højdepunktet er den store parade (d_éfilé_), som afholdes lørdag aften i Nancy. 
Tusindvis af deltagere, smukke vogne og musikgrupper bevæger sig gennem byens centrum.

Temaet for paraden er hvert år unikt, men centrerer sig altid om legenderne fra 
Lorraine og Sankt Nikolaus’ liv. Paraden kulminerer ved Place Stanislas, som er 
på UNESCOs verdensarvsliste.

Her skaber et spektakulært lysshow og pyroteknisk fyrværkeri en betagende kulisse,
der fuldender den magiske aften. Det er her, Saint Nicolas selv optræder for at 
hilse på byens børn.

### Koncerter og fransk hygge

Fejringen fortsætter med koncerter, gadeoptrædener og mange flere arrangementer.
Overalt i byen kan man se børn iført de traditionelle Saint Nicolas-farver, mens
de venter på de søde gaver, som Saint Nicolas traditionelt bringer med sig.

Det er den blandingen af dyb historisk tradition og stor folkelig fest, der gør 
festivalen så læseværdig. Nancy udnytter byens skønhed til fulde; de barokke pladser
og gader, der ellers emmer af fransk oplevelser og elegance, iklædes ild, lys og
fest.
