# Fransk “pornokrig” amok – pornosites lukker i protest

- Link: https://frankrig.nu/fransk-pornokrig-amok-pornosites-lukker-i-protest/
- Udgivet: 2025-08-05T16:12:52+00:00
- Forfatter: FRANKRIG . NU

[vc_row][vc_column][vc_column_text css=””]Frankrigs opgør med pornoindustrien er
eksploderet fra en juridisk teknikalitet til åben krig. Efter nye regler kræver 
den franske stat alderskontrol på pornosider, ellers blokeres websiderne i hele 
Frankrig. Svaret fra branchens sværvægter Aylo, som bl.a. ejer Pornhub, YouPorn 
og RedTube var at lukke deres sites for alle i Frankrig.

Imens har myndighedernelagt flere kugler i kammeret. I juni sendte statens advarselsbreve
til fem andre store, EU-baserede platforme som – XVideos, XNXX, XHamster, XHamsterLive
og Tnaflix – for fortsat ikke at have aldersverificering ud over, at man selv tilkendegiver,
at man er over 18 år.

Kernen i opgøret er SREN-loven fra sidste år og et nyt udspil til alderskontrol.
Frankrigs forvaltningsdomstol har nu givet regeringen fuld rygdækning: kravet er
lovligt. Staten kan påbyde udbydere at indføre løsninger og sanktionere, hvis de
nægter.

Pornofirmaerne svarer, at de er bekymrede for brugernes privatliv. Pornofirmaet 
Aylo mener, at man ikke kan gennemføre sikre alderstjek uden at udlevere følsomme
data til tredjepart. De mener, at den franske stat bør lægge ansvaret hos Apple/
Google/Microsoft, som skal sikre aldersverifikationen gennem styresystemerne på 
computere, tablets, telefoner osv.

Det afviser de franske myndigheder, som kræver platformsansvar og fremhæver modeller
med “dobbelt anonymitet” (hvor identitet kontrolleres af en uafhængig tredjepart,
og sitet aldrig ser ID-data).

Eksponeringen af porno blandt unge er massiv. Ifølge Le Monde besøger flere end 
halvdelen af drenge i Frankrig pornosider hver måned fra de er pre-teens.

Resultatet er et digitalt højspændingsdrama, hvor alle risikerer at tabe:

 * Brugere mister adgang eller skal igennem nye login-ritualer.
 * Skabere (performere og produktionsselskaber) mister indtægter, når trafikken 
   klapper sammen.
 * Siderne risikerer domstolspåbud og blokering i et af deres største markeder i
   Europa.
 * Staten tager politisk risiko, hvis løsningerne viser sig besværlige – eller lækker
   data.

Fronten i pornokrigen flytter sig nu hastigt. Statens sager ruller videre mod de
fem platforme, og pornokrigen former internettet i Frankrig. Sagerne ventes at få
indflydelse for brugen af internettet for alle i EU-området.[/vc_column_text][/vc_column][/
vc_row]
