# Frankrigs allerbedste strande – Middelhavet, Atlanterhavet og Den engelske Kanal

- Link: https://frankrig.nu/frankrigs-allerbedste-strande/
- Udgivet: 2026-03-01T00:55:00+00:00
- Forfatter: FRANKRIG . NU

Frankrigs strande er blandt Europas bedste og smukkeste. Vandsport, afslapning, 
naturoplevelser og dyreliv – strandene har det hele. Og dertil masser af fint sand.

Her er din guide til de toppen af sandet, vandet og lyset.

For at lave listen har vi set på **Pavillon Bleu (Blå Flag):** Den franske miljømærkning,
der garanterer vandkvalitet og bæredygtigheden i pasning af stranden.

**TripAdvisor Travelers’ Choice:** For at fange brugernes personlige favoritter 
og de steder, der leverer den bedste “vibe”.

**Le Figaro & GEO Magazine:** Store, franske medier, der vægter æstetik, kulturhistorie
og de gemte naturperler, som de lokale elsker.

Guiden er delt op i tre: Strandene ved Middelhavet, Atlanterhavs-kysten og Den engelske
Kanal.

### Middelhavet: Det turkise paradis

**Korsika: Plage de Palombaggia**

Uden tvivl Frankrigs mest fotograferede strand. Den anses som den allerbedste pga.
de lyserøde granitklipper, der står i skarp kontrast til det kridhvide sand og det
lave, azurblå vand. Pinjetræerne langs kanten fungerer som naturlige parasoller.
Den er ofte kåret som Frankrigs – og Europas – smukkeste strand på TripAdvisor.

 

**Porquerolles: Plage de Notre-Dame**

Beliggende på en fredet, bilfri ø. Den anses for at være en af Europas smukkeste
strande (kåret af European Best Destinations). Fortællingen her handler om den totale
ro og fraværet af bebyggelse. Vandet er så rent, at det minder om Caribien, og duften
af eukalyptus og fyrretræer fylder luften.

**Cassis: Calanque d’En-Vau**

En strand for eventyreren. Den ligger gemt i bunden af en smal fjord (en _calanque_)
omgivet af tårnhøje hvide kalkstensklipper. Den har en dramatiskt natur og eksklusivitet;
man kan kun nå den til fods eller med båd. Det er her, du kan svømme i Middelhavets
mest intense turkise farve.

**Saint-Tropez: Plage de Pampelonne**

Den legendariske strand, hvor jetsettet har mødtes siden 1950’erne, da Brigitte 
Bardot gjorde stranden berømt. Den strækker sig over næsten 5 km og anses som den
bedste pga. balancen mellem den smukke natur og de eksklusive beach clubs. Det er
stedet, man tager hen for at se og blive set.

### Atlanterhavet: Vild natur og surf-mekka

**Biarritz: Côte des Basques**

[Dette er surfens vugge i Europa](https://frankrig.nu/guide-til-biarritz-atlanterhavets-elegante-surferparadis/).
Den anses som en af de bedste strande pga. den unikke kombination af vilde Atlanterhavsbølger
og en ekstremt elegant kulisse med arkitektoniske perler som Villa Belza. Ved lavvande
er stranden enorm, og man har en uforstyrret udsigt helt til de spanske bjerge.

**Plage de la Corniche ved Dune du Pilat**

Stranden ligger for foden af Europas højeste sandklit, lige syd for skønne [Bordeaux](https://frankrig.nu/faa-mest-ud-af-rejsen-til-bordeaux-vinens-hovedstad/).
Den anses for unik, fordi du har den 100 meter høje sandvæg på den ene side og indgangen
til Arcachon-bugten på den anden. Det er et magisk sted ved solnedgang, hvor man
kan mærke naturens enorme kræfter.

**La Baule (Loire-Atlantique)**

Ofte kaldet “Europas smukkeste strand” af de lokale medier. Stranden, der ligger
tæt ved Loire-flodens udmunding. danner en perfekt halvmåne på ni km med fint, gyldent
sand. Den er kendt for en chic atmosfære, klassiske stribede badehuse og prægtige
villaer langs promenaden. Vandet her er roligere end på resten af vestkysten, hvilket
gør den til en familiefavorit.

**Île d’Yeu: Plage des Soux **

En af de strande, der i Frankrig betragtes som en sand hemmelighed. Den ligger på
den vestlige side af øen Yeu og minder om en lille bugt i Middelhavet, men med Atlanterhavets
friske energi. Stranden er beskyttet af hvide sanddyner og klipper, som skaber en
følelse af at man har fundet et privat paradis langt væk fra fastlandets masseturisme.

### Den Engelske Kanal: Dramatiske klipper og historie

**Normandiet: Plage d’Étretat**

Stranden er verdenskendt for sine monumentale kridtbuer, “L’Aiguille” (Nålen) og“
Porte d’Aval”. Den anses som en af de vigtigste strande i Frankrig pga. dens betydning
for kunsthistorien; både Monet og Courbet har malet her. Den rå natur og de vertikale
klipper giver et sus i maven, som intet andet sted.

**Saint-Malo: Plage du Sillon**

Blev i 2023 kåret som Frankrigs bedste af TripAdvisor-brugere. Det, der gør den 
unik, er de hundredevis af egetræsstammer (bølgebrydere), der står plantet i sandet
for at bryde de voldsomme efterårsstorme. Ved lavvande kan man gå kilometerlangt
på det hårde sand med den gamle fæstningsby “Intra-Muros” som baggrund.

**Le Touquet-Paris-Plage**

Navnet siger det hele – stedet har været pariserne foretrukne badeby siden 1920’
erne. Stranden er enorm, omgivet af klitter og fyrreskov. Den anses som den bedste
i nord pga. sin elegance, de mange sportsfaciliteter (især strandsejlads) og den
historiske arkitektur i byen.

**Plage de Trouville**

Hvor nabobyen Deauville er mere moderne og dyr, er Trouville autentisk og charmerende.
Stranden er kendt for sin brede træpromenade (Les Planches) fra det 19. århundrede
og de smukke villaer, der klamrer sig til skrænterne. Det er her, man oplever det
klassiske franske “bade-liv” med fiskemarkedet lige i nærheden.

 
