# Frankrig står sammen med Danmark om Grønland - Link: https://frankrig.nu/frankrig-staar-sammen-med-danmark-om-groenland/ - Udgivet: 2026-08-03T13:38:55+00:00 - Forfatter: FRANKRIG . NU _Et fransk flag har vejet i Nuuk siden begyndelsen af februar. Det er ikke tilfældigt._ Frankrig har lagt sig fast som en af Grønlands og Danmarks tydeligste allierede, mens USA’s præsident Donald Trump stadig presser på for at overtage det selvstændige land i det danske rigsfællesskab. Siden Emmanuel Macrons besøg i Nuuk i juni sidste år til en fransk-grønlandsk råstofaftale i maj har Frankrig bygget partnerskabet op skridt for skridt: et statsbesøg, et konsulat, soldater i Arktis og aftaler om mineraler og forskning. Til sammen tegner det billedet af en europæisk stormagt, der har valgt at stå last og brast med Danmark. ## Konsul udsendt af Macron ![](https://frankrig.nu/wp-content/uploads/2026/08/545787648_10236711369420909_2583087561735723247_n- 1024x1024.jpg) _Den franske generalkonsul i Grønland, Jean-Noël Poirier._ _Poirier er tidligere fransk ambassadør i Vietnam og har tidligere ledet den franske delegation ved FN’s generalforsamling. Som generalkonsul skal han betjene den franske koloni i Grønland og arbejde for at uddybe det kulturelle, videnskabelige og økonomiske samarbejde med Grønland samt styrke de politiske forbindelser til de grønlandske myndigheder._ Fredag den 6. februar tog Jean-Noël Poirier officielt embede som Frankrigs første generalkonsul i Grønland. Samme dag åbnede også Canada et konsulat få hundrede meter derfra. Med to vestlige stormagter til stede i Nuuk på én dag sendte de et tydeligt signal til Washington: Grønland står ikke alene. Frankrig blev samtidig det første EU-land med et generalkonsulat på øen. Poirier afviste selv over for AFP, at udnævnelsen var et signal til den amerikanske regering. Den handlede i stedet om venskab og solidaritet, sagde han: Man vender sig om og ser, hvem der står bag én, når man har brug for venner. ## Et løfte fra en gletsjer Konsulatet udsprang af et løfte, Macron gav under sit besøg i Nuuk i juni 2025. Han var den første udenlandske statsleder til at besøge Grønland, efter Trump havde indledt sin kampagne for at overtage nationen. Macron mødtes med Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, og statsminister Mette Frederiksen, for at drøfte sikkerheden i Nordatlanten og Arktis, klimaforandringer, energiomstillingen og kritiske mineraler, før de sammen besøgte et klimaforskningscenter ved gletsjeren Nunatarsuaq. Élysée-paladset beskrev besøget som et udtryk for europæisk solidaritet og et ønske om at styrke suverænitet og territorial integritet. Frederiksen kaldte det “endnu et konkret bevis på europæisk enhed” midt i en vanskelig udenrigspolitisk situation, mens Macron affejede Trumps pres som noget, allierede ikke gør mod hinanden. Tre måneder senere fulgte den franske udenrigsminister Jean-Noël Barrot op med et besøg i Nuuk. I januar i år samlede Macron Frederiksen og Nielsen på Élysée-paladset, hvor han kaldte konflikten om Grønland “et strategisk vækkeur for hele Europa” – en opvågnen, der ifølge ham må handle om europæisk suverænitet, arktisk sikkerhed, kampen mod udenlandsk indblanding og desinformation samt klimaindsatsen. ## Soldater i sneen Frankrig indfriede løftet om engagement hurtigt. Den 15. januar sendte landet sine første soldater til Grønland som led i en dansk ledet øvelse, kort efter at Trump igen havde nægtet at afvise brug af militærmagt. Macron fortalte selv, at et første hold franske soldater var på plads, og styrker fra land, luft og hav ville følge i dagene efter. Det danske forsvarsministerium kaldte det en udvidet militær tilstedeværelse i tæt samarbejde med NATO-allierede – en øvelse, der skulle træne evnen til at operere under arktiske forhold og styrke alliancens fodaftryk i Arktis. I flere mediers omtale gik øvelsen under det uformelle navn “Arctic Endurance”. Spændingen faldt derefter lidt, da Trump under en tale i Davos den 21. januar udelukkede militærmagt som løsning – men uden at opgive sit ønske om øen. Den dansk-amerikanske krise er siden blusset op flere gange, senest ved NATO-topmødet i Ankara i juli. ## Mineraler og gamle bånd Frankrig følger op med et voksende samarbejde om mineraler. I marts underskrev Grønland og Frankrig en en teknisk aftale om at kortlægge Grønlands isfrie områder med satellitteknologi. De første resultater ventes klar i år. Samarbejdet tog endnu et skridt, da Frankrigs minister for udenrigshandel, Nicolas Forissier, og Grønlands udenrigsminister, Múte B. Egede – der siden april også har ansvaret for råstofområdet og erhvervspolitikken – underskrev en erklæring i Nuuk om kritiske mineraler og metaller. Nicolas Forissier kaldte aftalen et strategisk partnerskab for Europas fremtidige energi og industri. Aftalen styrker videndeling, geologisk kortlægning og en ansvarlig udvikling af Grønlands mineralressourcer. Parterne undersøger, om de kan udvide aftalen yderligere. ![](https://frankrig.nu/wp-content/uploads/2026/08/couv-756x1024.jpg) Frankrig peger på, at samarbejdet bygger på mere end geopolitik. Den franske polarforskeren [Paul-Émile Victor](https://lex.dk/Paul-Émile_Victor) bruges som eksempel på de historiske og videnskabelige bånd mellem landene og taler om et partnerskab, hvor fransk erhvervsliv og staten traditionelt arbejder tæt sammen – til gavn for begge parter, som han selv formulerer det. Frankrigs kurs har ligget fast siden Macrons første besøg ved gletsjeren: fra ord til soldater, fra soldater til aftaler – et partnerskab, der er vokset skridt for skridt gennem hele 2026.