# Frankrig har vundet flere end 40 Oscar-statuetter - Link: https://frankrig.nu/frankrig-har-vundet-flere-end-40-oscar-statuetter/ - Udgivet: 2026-02-04T14:37:33+00:00 - Forfatter: FRANKRIG . NU **Frankrig og Oscar – en kærlighedshistorie på og om film** Når Hollywood én gang om året tænder sine projektører, og stjernerne glider hen over den røde løber, er Frankrig næsten altid til stede – hvis ikke i salen, så i ånden. Landet, der har givet verden Truffaut, Godard, Deneuve og Depardieu, har i snart et århundrede leveret nogle af Oscar-historiens mest uforglemmelige film og præstationer. Forholdet mellem fransk filmkunst og den amerikanske filmpris har altid været passioneret: en kamp mellem kunst og glamour, mellem det eksperimenterende og det folkelige. Allerede i 1930’erne satte franskfødte skuespillere deres præg på Hollywood. Claudette Colbert, der var født i Saint-Mandé, vandt i 1934 for sin rolle i _Det skete en nat_ (_It Happened One Night_). Hendes sejr viste, at den franske charme kunne forføre det amerikanske publikum – og samtidig var det første gang, en franskfødt skuespiller holdt en Oscar i hånden. Efter Anden Verdenskrig begyndte franske produktioner for alvor at gøre sig gældende. René Cléments _Forbudte lege _(_Jeux interdits_, 1953) blev den første franske film, der officielt vandt prisen for **Bedste udenlandske film** – en barsk, poetisk skildring af barndom midt i krigens ruiner. Tre år senere bragte Jacques-Yves Cousteau og Louis Malle havets mystik til lærredet med dokumentaren _Den tavse verden_ (_Le Monde du silence_), der vandt både Oscar og Guldpalmen i Cannes. I 1960 modtog Simone Signoret prisen for **Bedste kvindelige hovedrolle** i _Værelse til leje_ (_Room at the Top_), og hun blev dermed den første franske skuespillerinde til at vinde en skuespil-Oscar. Året efter kom Marcel Camus’ _Sort Orfeus _(_Orfeu Negro_), en fransk-brasiliansk produktion, der kombinerede mytologi og samba og vandt for **Bedste udenlandske film**. ![](https://frankrig.nu/wp-content/uploads/2025/11/15688670-1505-1505-1.jpg)   De følgende årtier bød på nye sejre. Serge Bourguignons _Søndage hos Cybèle_ (1963) og François Truffauts _La nuit américaine_ (_Day for Night_, 1973) vandt samme pris og cementerede Frankrigs ry som filmkunstens samvittighed. Claude Lelouchs _En mand og en kvinde_ (1967) triumferede dobbelt – både som **Bedste udenlandske film** og **Bedste originale manuskript** – og blev et globalt hit, hvis musik stadig bruges i reklamer og film. I 1978 vandt Moshé Mizrahis _Livet foran sig_ (_La vie devant soi/Madame Rosa_) en Oscar for **Bedste udenlandske film**, mens komponisten Maurice Jarre allerede havde vundet tre statuetter for sine episke Hollywood-partiturer til _Lawrence af Arabien_, _Dr. Zhivago_ og _En rejse til Indien_. Hans arvtager i musikkens verden blev Alexandre Desplat, som i 2015 og 2018 vandt for henholdsvis _The Grand Budapest Hotel_ og _The Shape of Water_. I 1993 modtog Régis Wargniers _Indokina_ (_Indochine_) prisen for **Bedste udenlandske film**, og Catherine Deneuve blev nomineret som hovedrolleindehaver. Juliette Binoche vandt i 1997 for _Den engelske patient_ (_The English Patient_), og ti år senere gjorde Marion Cotillard historien fransk igen med sin tolkning af Édith Piaf i _Spurven_( _La Vie en Rose_). Hun blev den første skuespiller i 48 år til at vinde en Oscar for en fransksproget præstation, og filmen blev en verdenssucces. I begyndelsen af 2000’erne kom endnu et højdepunkt for fransk filmproduktion med Roman Polanskis _Pianisten_ (_The Pianist_, 2002), et samarbejde mellem Frankrig, Polen og Storbritannien. Filmen, der bygger på den polske jødiske pianist Władysław Szpilmans erindringer fra Warszawas ghetto, blev et af årtiets mest bevægende værker – og en af de største europæiske triumfer i Oscar-historien. Ved uddelingen i 2003 vandt _Pianisten_ tre af de tungeste statuetter: **Bedste instruktør** til Polanski, **Bedste mandlige hovedrolle** til Adrien Brody og ** Bedste adapterede manuskript** til Ronald Harwood. Brody blev med sine 29 år den yngste vinder nogensinde i kategorien og modtog prisen med en tale, der gik verden rundt, mens Polanski – som stadig ikke kunne rejse til USA – måtte fejre sejren fra Europa. Filmen var desuden nomineret til Bedste film og fire andre kategorier. _Pianisten_ vandt også Guldpalmen i Cannes året før, og den står i dag som et symbol på, hvordan fransk film kan tale med et globalt publikum. Den største franske triumf kom dog i 2012, da Michel Hazanavicius’ stumfilms-hyldest _The Artist_ vandt fem Oscars – blandt andet **Bedste film**, **Bedste instruktør** og **Bedste mandlige hovedrolle** til Jean Dujardin. Filmen var produceret i Frankrig, finansieret af franske midler og indspillet i Los Angeles – et perfekt billede på den kulturelle bro mellem to filmnationer. Siden da har Michael Hanekes _Amour_ (2013) og Justine Triets _Anatomy of a Fall_( _Anatomie d’une chute_, 2024) ført traditionen videre, den ene med en sønderlemmende fortælling om alderdom og kærlighed, den anden med en nutidig thriller om sandhed og løgn. Begge vandt priser, der bekræftede, at fransk film stadig taler til verden. Når Frankrig i 2026 igen skal prøve kræfter med verdens mest eftertragtede filmpris, er blikket rettet mod særligt tre film. Den officielle franske kandidat til **Bedste internationale spillefilm **er _It Was Just an Accident_ (_Un simple accident_) af den iransk-fødte instruktør **Jafar Panahi**, som bor og arbejder i eksil i Frankrig. Filmen er produceret af Les Films du Losange, støttet af CNC og Arte France, og blev modtaget med stående ovationer ved Cannes-festivalen i maj. Med sin intense, lavmælte skildring af et menneske fanget mellem system og samvittighed fortsætter Panahi den humanistiske tradition, som fransk film ofte har haft størst held med at få Oscar-akademiets opmærksomhed for. _Le Monde_ beskrev filmen som “en stille eksplosion af moralsk kraft”, og den amerikanske branchepresse kaldte den “et sikkert Oscar-kort i international kategori”. En anden titel, som vækker stor interesse i både Paris og Los Angeles, er **Richard Linklaters** fransk-producerede _Nouvelle Vague_. Selvom Linklater er amerikaner, er filmen optaget i Frankrig med overvejende franske skuespillere og dialog, og den udforsker selve arven efter Truffaut og Godard. Den kombination af amerikansk sensibilitet og fransk filmarv gør den til et naturligt emne for priser, ikke mindst i kategorier som **Bedste manuskript** og **Bedste instruktion**. I USA er _Nouvelle Vague_ blevet et kritikerfænomen, og flere amerikanske magasiner omtaler den som“ en kærlighedserklæring fra Hollywood til Paris”. Også i animationskategorien er der fransk håb. **Ugo Bienvenus** _Arco_, der havde premiere i Cannes 2025, er en visuelt blændende fremtidsvision med håndtegnede elementer og eksistentielle undertoner – en arvtager til _Den lille prins_ og _Persepolis_. Filmen er allerede solgt til amerikanske distributører, og dens visuelle særpræg gør den til et muligt bud på en **Oscar for bedste animerede spillefilm**. Frankrigs filmindustri har de seneste år arbejdet mere strategisk end nogensinde på at sikre amerikansk opmærksomhed. Gennem organisationen **UniFrance** og et fast team i Los Angeles bliver franske film nu aktivt promoveret overfor Oscar-akademiet, ofte i samarbejde med store amerikanske distributører. Hvor franske filmskabere tidligere tog afstand fra Hollywoods kommercielle logik, arbejder de i dag bevidst med timing, festivalstrategi og international markedsføring – uden at gå på kompromis med den kunstneriske identitet. Og netop den balance, mellem selvstændighed og samarbejde, kan vise sig at blive nøglen til de næste franske sejre i Los Angeles.   --- ### **De vigtigste franske Oscar-vindere** * **1934** – Claudette Colbert – _Det skete en nat_ (_It Happened One Night_) – Bedste kvindelige hovedrolle * **1953** – _Forbudte lege_ (_Jeux interdits_, René Clément) – Bedste udenlandske film (ærespris) * **1957** – _Den tavse verden_ (_Le Monde du silence_, Jacques-Yves Cousteau & Louis Malle) – Bedste dokumentar (langfilm) * **1960** – Simone Signoret – _Værelse til leje_ (_Room at the Top_) – Bedste kvindelige hovedrolle * **1960** – _Sort Orfeus_ (_Orfeu Negro_, Marcel Camus) – Bedste udenlandske film * **1963** – _Søndage hos Cybèle_ (_Sundays and Cybèle_, Serge Bourguignon) – Bedste udenlandske film * **1963** – Maurice Jarre – _Lawrence af Arabien_ – Bedste originalmusik * **1966** – Maurice Jarre – _Dr. Zhivago_ – Bedste originalmusik * **1967** – _En mand og en kvinde_ (_Un homme et une femme_, Claude Lelouch) – Bedste udenlandske film og Bedste originale manuskript * **1974** – _La nuit américaine_ (_Day for Night_, François Truffaut) – Bedste udenlandske film * **1978** – _Livet foran sig_ (_La vie devant soi/Madame Rosa_, Moshé Mizrahi)– Bedste udenlandske film * **1985** – Maurice Jarre – _En rejse til Indien_ (_A Passage to India_) – Bedste originalmusik * **1993** – _Indokina_ (_Indochine_, Régis Wargnier) – Bedste udenlandske film * **1997** – Juliette Binoche – _Den engelske patient_ (_The English Patient_) – Bedste kvindelige birolle * **2003** – Roman Polanski (fransk-polsk) – _Pianisten_ (_The Pianist_) – Bedste instruktør * **2006** – _Pingvinmarchen_ (_La Marche de l’empereur_, Luc Jacquet) – Bedste dokumentar * **2008** – Marion Cotillard – _Spurven_ (_La Vie en Rose_) – Bedste kvindelige hovedrolle * **2012** – _The Artist_ (Michel Hazanavicius) – Bedste film, Bedste instruktør, Bedste mandlige hovedrolle, Bedste originalmusik * **2015** – Alexandre Desplat – _The Grand Budapest Hotel_ – Bedste originalmusik * **2018** – Alexandre Desplat – _The Shape of Water_ – Bedste originalmusik * **2024** – _Anatomy of a Fall_ (_Anatomie d’une chute_, Justine Triet & Arthur Harari) – Bedste originale manuskript