# De 10 største oplevelser i Frankrig i 2026 – find dem her

- Link: https://frankrig.nu/de-10-stoerste-oplevelser-i-frankrig-i-2026-find-dem-her/
- Udgivet: 2025-11-25T16:26:45+00:00
- Forfatter: FRANKRIG . NU

Paris, selvfølgelig. Byen som bliver ved og ved. Men som også er fyldt godt op året
rundt, har meget høje hotelpriser og det er dyrt at booke på fx AirBnb. Så derfor
får du her 10 mindst lige så skønne steder at rejse til i Frankrig i 2026.

### **󠀁[Nice](https://frankrig.nu/guide-til-nice-rivieraens-elegante-storby/)󠁿 – Côte d’Azur**

**Derfor:** Middelhavets franske hovedstad. Den franske riviera (Côte d’Azur) er
et lækkert sted. [Nice](https://frankrig.nu/guide-til-nice-rivieraens-elegante-storby/)
er blandt meget andet kendt for sin engelske promenade (_Promenade des Anglais_),
det dragende azurblå vand, den 100 procent luksuriøse atmosfære og nærheden til 
Èze og Monaco.

### **󠀁[Lyon](https://frankrig.nu/lyon-frankrigs-gastronomiske-hovedstad-og-historiske-perle/)󠁿 og 󠀁[Auvergne-Rhône-Alpes](https://frankrig.nu/313-ord-om-auvergne-rhone-alpes/)󠁿**

**Derfor:** Frankrigs gastronomiske hovedstad og et UNESCO-verdensarvsområde. Berømt
for sin _cuisine lyonnaise_, det historiske _Vieux Lyon_ og _Fourvière_-basilikaen.

### **󠀁[Bordeaux](https://frankrig.nu/faa-mest-ud-af-rejsen-til-bordeaux-vinens-hovedstad/)󠁿 i Nouvelle-Aquitaine**

**Derfor:** Verdens centrum for vin. Byen er kendt for sin elegante neoklassiske
arkitektur, den historiske plads _Place de la Bourse_ og _Miroir d’Eau_ (Verdens
største reflekterende pool). Tæt på vinmarkerne i Saint-Émilion.

### 󠀁[**Provence**](https://frankrig.nu/738-ord-om-provence-alpes-cote-dazur/)󠁿

**Derfor:** Destinationen dækker byer som Aix-en-Provence (kunst og fontæner) og
er kendt for sine lavendelmarker, olivenlunde, romerske ruiner (Arles, Nîmes) og
den rustikke charme i Luberon-landsbyerne.

### 󠀁[**Loire-dalen**](https://frankrig.nu/centre-val-de-loire/)󠁿

**Derfor:** “Châteaux-landet.” Kendt for sine eventyrlige renæssanceslotte (Chambord,
Chenonceau) og vinruter. Perfekt for dem, der elsker historie og arkitektur.

### **󠀁[Strasbourg](https://frankrig.nu/guide-til-strasbourg-europas-hjerte-med-fransk-tysk-sjael/)󠁿 i Alsace**

**Derfor:** Den europæiske hovedstad (med sæde for Europa-Parlamentet) og centrum
for den charmerende Alsace-region. Kendt for sin tysk-franske arkitektur, bindingsværkshuse,
den imponerende katedral og de smukke julemarkeder. Tæt på den populære landsby 
Colmar.

### 󠀁[**Normandiet**](https://frankrig.nu/normandiet-kort-fortalt/)󠁿

**Derfor:** Det næsten-danske område er kendt for sin dybe historie, især D-dag,
strandene og mindesmærkerne fra Anden Verdenskrig. Inkluderer også smukke havnebyer
som Honfleur og den historiske by Rouen. Herfra erobrede [Vilhelm](https://frankrig.nu/vikingetapetet-i-bayeux/)
hele England. Normandiet er grundlagt af danskeren Rollo, som kom fra Faxe.

### 󠀁[**Mont Saint-Michel**](https://frankrig.nu/mont-saint-michelverdens-mest-eventyrlige-tidevands-oe/)󠁿

**Derfor:** Alle visuelle eventyrs stamsted, her går en lige linje fra tidlige Disney-
film til StarWars. En UNESCO-verdensarvsø og et kloster, der troner dramatisk på
en tidevandsø. Det er en af Frankrigs – og verdens – mest fotograferede og ikoniske
seværdigheder.

### 󠀁[**Marseille**](https://frankrig.nu/guide-til-marseille-middelhavets-raa-juvel/)󠁿

**Derfor:** Frankrigs næststørste by og ældste by. Kendt for sin pulserende havnefront(
_Vieux Port_), sin multikulturelle atmosfære og som porten til de spektakulære kalkstensklipper(
_Calanques_).

### 󠀁[**Dordogne**](https://frankrig.nu/vild-hyldest-til-hulemalerierne-en-tro-kopi-er-kommet-paa-museum/)󠁿

**Derfor:** Regionen ligger som en slette mellem lave bjerge. Det var her stenaldermennesket,
cromagnon, slog sig ned for 30-40.000 år siden. Området er berømt for sine præhistoriske
huler, hulemalerier og mange fund, for de mange flotte  middelalderlandsbyer og 
de utallige slotte langs floden. Her er autentisk sydvestfranske charme og gastronomi–
og mange taler engelsk og er glade for turisterne.
