# Buen der delte vandene: Da dansk melankoli ramte Paris’ beton - Link: https://frankrig.nu/buen-der-delte-vandene-da-dansk-melankoli-ramte-paris-beton/ - Udgivet: 2026-01-05T13:16:34+00:00 - Forfatter: FRANKRIG . NU **Filmen “Den nye triumfbue” er meget mere end blot et portræt af arkitekten Johan Otto von Spreckelsen. Det er et spejl for to kulturer, der ser det samme monument, men fortæller to vidt forskellige historier.** Da de første scener af “Den nye triumfbue” (fransk titel: _La Grande Arche_) rullede over lærredet ved premieren i efteråret 2025, vidste få, at filmen ville dominere kultursiderne langt ind i 2026. Filmen følger den danske professor Johan Otto von Spreckelsen, spillet med en næsten gennemsigtig sårbarhed af Claes Bang, fra hans stille professorhverdag i København til de bonede gulve i Elysée-palæet, hvor præsident Mitterrand venter. ### Frankrig: En politisk thriller om magt I Frankrig er filmen blevet modtaget som en politisk thriller. Det toneangivende magasin _Télérama_ har hyldet den for at afklæde det franske “Grands Travaux”-bureaukrati. Franskmændene ser filmen som en fortælling om deres egen historie – om Mitterrand- æraens storhedsvanvid og de kyniske politiske mekanismer, der knuste den danske arkitekts visioner, da flertallet skiftede i 1986. Kritikken i Frankrig går også på det, de kalder “nordisk melankoli”. Filmens tunge brug af regnvejr, tavshed og dæmpet lys bliver af nogle franske anmeldere, herunder _Cahiers du Cinéma_, set som en kliché. De mener, at filmen overser Spreckelsens geometriske optimisme og gør ham til en for tragisk figur. “Det er en film om en mand, der drukner, snarere end en mand, der bygger,” skrev en kritiker. ### Danmark: Forsvaret for den stille geni Hjemme i Danmark har modtagelsen været præget af stolthed, men også af en hidsig debat om historisk korrekthed. _Politiken_ og _Weekendavisen_ har bragt læserbreve fra mennesker, der kendte Spreckelsen. Hans familie har kritiseret filmen for at portrættere ham som en svag og plaget mand. For det danske publikum er filmen dog blevet et symbol på det “danske geni”, der rejser ud og tæmmer verden, men dør af det. Den taler direkte ind i en dansk selvforståelse af at være teknisk overlegen, men menneskeligt uforberedt på den store verdens kynisme. Claes Bangs præstation bliver set som en hyldest til den skandinaviske integritet, der nægter at gå på kompromis med sine idealer. ### De internationale medier: Et universelt drama Internationalt, især i USA og England, er filmen udråbt til en favorit ved de kommende store prisuddelinger. Her ser man hverken det franske bureaukrati eller den danske melankoli som det centrale. For de internationale medier er det en universel historie om den kompromisløse kunstner mod “systemet”. Magasinet _Variety_ beskriver filmen som “vinterens visuelle mesterværk” og drager paralleller til film som _The Fountainhead_. Den internationale succes skyldes i høj grad filmens fokus på det tekniske vidunder– de ikoniske scener, hvor den hvide bue rejser sig mod den parisiske himmel, assisteret af ingeniøren Erik Reitzel (spillet af Ulrich Thomsen). ### Konklusion: Et monument over tvivl “Den nye triumfbue” har formået at gøre arkitektur levende. Debatten i 2026 viser, at vi stadig ikke er færdige med at diskutere Spreckelsen. Er buen i Paris et sejrsmonument eller et smukt nederlag? Filmen giver ikke entydigt svar, men den har sikret, at færre fremover vil gå under den hvide bue i La Défense uden at tænke på den stille dansker, der gav sit liv for at fuldføre Paris’ historiske akse.