I det nordøstlige Frankrig, ved foden af Mont Lassois, gravede arkæologen Maurice Moisson i januar 1953 en kæmpe gravhøj ud nær landsbyen Vix tæt ved Châtillon-sur-Seine i Côte-d’Or.
Pludselig ramte han noget, der ændrede synet på Europas forhistorie. Under jorden lå en uforstyrret jernaldergrav, hvor en kvinde hvilede på en firhjulet vogn omgivet af græsk keramik, bronzekar, et massivt guldhalsbånd – og et gigantisk kar i bronze, verdens største af sin art.
Fundet stammer fra omkring år 500 f.Kr., en overgangstid mellem Hallstatt- og La Tène-kulturen.
Kvinden, som i dag går under navnet “Damen fra Vix”, havde fået en begravelse, der matchede en krigerkonge. Her lå magten i hænderne på en kvinde – en mystisk skikkelse, som arkæologer stadig forsøger at forstå.
Blandt grav-gaverne stod et kolossalt vinblandingskar frem som noget ganske enestående. Det måler 1,64 meter i højden, vejer næsten 200 kilo og kunne rumme over 1.100 liter vin. Formodentlig er det fremstillet i Syditalien eller Grækenland.
Fundet viser, hvordan de keltiske samfund i jernalderens Frankrig havde kontakt med Middelhavets højkulturer.
Arkæologen Bruno Chaume fra Centre National de la Recherche Scientifique har ledet nyere udgravninger omkring Mont Lassois og fortæller til Le Monde, at fund som dette dokumenterer en aristokratisk, højt specialiseret overklasse. De græske og etruskiske genstande indgik næppe som handelsvarer, men fungerede snarere som diplomatiske gaver – brugt til at understrege status og sikre alliancer.
Guldhalsringen, en såkaldt torc, bærer præg af udsøgt håndværk og vejer næsten et helt kilo. Ingen tvivl om, at kvinden havde en særlig rolle i datidens samfund – måske som høvding, præstinde eller dronning. Vognen, vinservicet, bronzeskålene og guldpragten taler alle deres eget sprog. Skelettet afslører dog intet, og arkæologerne må nøjes med de materielle spor.
I dag viser Musée du Pays Châtillonnais fundene frem, hvor det imponerende bronze-kar har en æresplads. Marie-Claude Richard, som i mange år arbejdede som kurator på museet, har flere gange fremhævet betydningen af netop dette fund. I National Geographic France og i tidsskriftet Archéologia lød vurderingen samstemmende: Graven fra Vix hører til blandt Europas mest bemærkelsesværdige – og den ligner ikke noget, man tidligere har fundet nord for Alperne.
Samtidig har arkæologerne også gjort fund omkring selve gravhøjen. På Mont Lassois-plateauet har udgravninger afdækket rester af store haller, befæstede anlæg og avancerede byggeteknikker.
Her styrede eliten sandsynligvis den lokale flodhandel og formidlede forbindelser til fjerne samfund sydpå. Magt og prestige blev ikke blot udtrykt gennem våben og krig, men lige så meget gennem gaver, ritualer og imponerende gravmonumenter.
Selvom ingen med sikkerhed ved, hvilken rolle kvinden fra Vix spillede, fortæller hendes grav en storslået historie. Den handler om langdistanceforbindelser, rigdom og ritualer – og om en kvinde, som verden valgte at begrave som en dronning.
Arkæologernes rekonstruktion af det imponerede gravkammer.
Skriv et svar